Sådan bliver du klar til cloud

Der er forskel på virksomheder. Og der er forskel på, hvordan man ønsker at gøre tingene. Derfor tager vi altid udgangspunkt i dig og din virksomhed, når vi gør dig klar til cloud. Hvad er dine ønsker og problemstillinger? Hvilke behov har din virksomhed for IT og samspil med kunder, leverandører mv? På denne baggrund kommer vi med et forslag til en cloud løsning, der er tilpasset din virksomhed, så I får det optimale udbytte af cloud’en.

Detaljeret Azure design på baggrund af analyse af infrastruktur og applikationer

Helt konkret kigger vi på, hvilke IT-systemer I kører i forvejen. Har I servere stående hos jer selv, eller ligger det hele hos hosting leverandører?  Hvor gammel er hardwaren? Hvornår udløber licenserne? Hvor stor er jeres forbindelse til internettet? Hvilke programmer bruger I? Hvilke afhængigheder er der? Logger I på et fælles domæne? Disse og mange andre spørgsmål søger vi afklaring på for at få et indblik i jeres nuværende IT setup. Så vi efterfølgende kan komme med anbefalinger om, hvor I konkret vil kunne opnå fordele ved at flytte data, programmer eller servere i skyen. Dele af jeres IT-løsning ligger måske bedst der, hvor det ligger i forvejen. Men er der f.eks. hardware, der snart skal udskiftes, eller licenser der er ved at udløbe, kan det ofte være en god idé at benytte lejligheden til at blive klar til cloud.

På baggrund af en analyse af jeres infrastruktur og applikationer leverer vi et detaljeret Azure design, der er klar til implementering.

Best Practice anbefalinger baseret på Microsoft artikler og mange års erfaring

Vores medarbejdere er alle certificerede i Azure og leverer gennemarbejdede forslag, der er tilpasset din virkelighed. Vi følger hele tiden med i udviklingen i Azure og kan derfor rådgive dig om den cloud løsning, der giver din virksomhed de bedste muligheder for at udnytte fordelene ved Azure.

Vores omfattende viden om Microsoft teknologi og cloud løsninger giver os mulighed for at give dig best practice anbefalinger, der minimerer risikoen for fejlkonfiguration og nedetid. Og vores erfarne Azure konsulenter hjælper og rådgiver dig hele vejen, så du hele tiden ved, hvad der sker, og er tryg ved processen.