Indbygget rådgivning

Vi mener, at det er meget vigtigt, at du som kunde træffer dine beslutninger på et oplyst grundlag. Derfor er rådgivning inkluderet i alle vores projekter, og det er altid der, vi starter. Med at høre om dig og din virksomhed.

Og på baggrund af dine ønsker og behov kommer vi med rådgivning om de cloud løsninger, din virksomhed vil kunne drage fordel af. Hvis du herefter ønsker at gå videre, sender vi dig et detaljeret forslag og tilhørende pris.

 

Projektstyring fra start til slut

Når vi har aftalen på plads, implementerer vi hurtigt og sikkert din nye cloud løsning. Der går ikke lang tid fra bestilling, til du har adgang til din nye cloud løsning. Og alting leveres som aftalt.

Vi styrer projektet fra start til slut og håndterer kontakten til evt. 3. parts leverandører. Det giver dig sikkerhed for, at der tages højde for evt. afhængigheder, og at hele processen forløber glidende og uden unødvendig gene for jeres virksomhed.

 

Detaljeret systemdokumentation

Når din nye cloud løsning er implementeret, sender vi dig naturligvis en detaljeret systemdokumentation, så du kan se, præcis hvad der er oprettet, og har adgang til de tekniske data om løsningen.

Vi ved godt, at du formodentligt aldrig har set en systemdokumentation før, og at den kan være ret teknisk og svær at læse. Men vi går ind for fuld information. Det er dig, der ejer og betaler for løsningen, og så skal du naturligvis også have fuld dokumentation for, hvad den indeholder. Og skulle du på et senere tidspunkt ønske at flytte din løsning til en anden udbyder, gør det processen meget nemmere, at du ligger inde med alle informationer om løsningen.

 

Dedikeret kontaktperson

Når du bliver oprettet som kunde hos os, bliver du tildelt en dedikeret kontaktperson, så du altid er sikker på at tale med en, der kender dit setup. Vi ved, hvor træls det er at skulle forklare et problem om og om igen til flere forskellige personer, så sådan fungerer det ikke hos Cloud123. Her får du helt fra starten kontaktoplysninger på din egen dedikerede kontaktperson, og så skal du bare skrive eller ringe til ham/hende ved alle spørgsmål eller problemer, hvorefter der bliver taget hånd om det.